Disse vilkår er nøje udarbejdet for at sikre en klar forståelse af de aftaler, der indgås mellem dig (kunden) og Fotograf Camilla Skærup, når du booker en fotografering. Læs venligst betingelserne grundigt igennem.

  1. Fortrydelsesret og returret:
    • Fortrydelsesretten frafalder øjeblikkeligt, så snart fotograferingssessionen er påbegyndt. Der tilbydes ingen returret på digitale billeder, da disse er fremstillet individuelt og tilpasset til hver enkelt kunde.
  2. Booking og ændringer:
    • Ved booking betragtes aftalen som endelig. Skulle du imidlertid blive forhindret på den aftalte dato, er det muligt at ændre tidspunktet for fotografering til en anden dag. Sådanne ændringer meddeles hurtigst muligt for at imødekomme din nye forespørgsel bedst muligt. Gælder alle fotoydelser jeg tilbyder.
  3. Ophavsret:
    • Som fotograf har jeg, Camilla Skærup, fuld ophavsret over de producerede billeder. Dette indebærer retten til at bestemme, hvordan billederne anvendes, herunder men ikke begrænset til kopiering, distribution og offentliggørelse.
  4. Brug og kreditering af billeder:
    • Hvis billederne anvendes eller deles til andet end privat brug, eksempelvis deling på sociale medier eller andre online platforme, skal jeg, Camilla Skærup, krediteres som fotografen. Dette sikrer anerkendelse af mit arbejde og ophavsret.
    • Jeg, Camilla Skærup, har ret til at anvende billeder uden forudgående tilladelse, under forudsætning af at billederne ikke viser ansigter eller indeholder upassende indhold.
  5. Leveringstid:
    • Leveringstiden for færdigbehandlede billeder er typisk 4-5 hverdage. For bryllupsbilleder kan leveringstiden være op til 4- uger pga. antallet af billeder. I perioder med særlig travlhed kan leveringstiden variere, og dette vil blive kommunikeret tydeligt.
  6. Deling af billeder:
    • Jeg forbeholder mig retten til at dele billeder taget i forbindelse med en eller flere fotosessioner i mit portfolio, på sociale medier eller i andre markedsføringsmateriale. Ønsker du ikke, at dine billeder bliver delt, bedes du informere mig om dette på forhånd.
  7. Sygdom og ændring af fotograferingstid:
    • Ved akut sygdom hos kunden eller fotografen kan fotograferingen flyttes til en ny dato efter nærmere aftale.
    • Hvis kunden aflyser eller ønsker at flytte fotograferingen på grund af sygdom, tilbydes der en ny tid. Det indbetalte depositum overføres til den nye booking og refunderes ikke ved almindelig ombooking.
    • Hvis jeg som fotograf, Camilla Skærup, bliver syg eller på anden måde er forhindret i at gennemføre fotograferingen på den aftalte dato, vil jeg hurtigst muligt kontakte kunden med henblik på at finde en ny dato.
    • Hvis kunden ikke ønsker at benytte en ny dato, eller hvis det ikke er muligt at finde en ny aftale, tilbagebetales det indbetalte depositum og eventuelle øvrige forudbetalinger for den fotografering, der ikke gennemføres.
    • Ved flytning af fotograferingen på grund af sygdom opkræves der ikke et nyt depositum.

Disse handelsbetingelser er med til at sikre en transparent og retfærdig handel mellem Fotograf Camilla Skærup og dig som kunde. Ved booking af en fotograferingssession accepterer du disse betingelser.

For yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig direkte.